Miranda Mørk
Kort om Miranda
Miranda er uddannet dyrlæge på Københavns Universitet i 2021 men har arbejdet på klinikken siden den startede i 2018. Derfor er hun i besiddelse af en stor viden omkring vores skønne 4-benede patienter og kender rigtig mange af vores fantastiske dyreejere. Miranda har arbejdet sammen med Christina i mange år, og har rigtig meget erfaring med udredning og behandling af de neurologiske patienter, særlig dem med anfald.
Hun er certificeret i Veterinær Kiropraktik hos Backbone instituttet i Tyskland og arbejder til dagligt med kiropraktik og udredning af haltheder.
Miranda er også uddannet i Hjertescanning hos hunde og katte, og har en rigtig god ultralydsscanner til formålet på klinikken. Scanningsområdet ligger hendes hjerte nær og hun udfører også mange scanninger af andre organer på daglig basis.
Miranda er dyrlæge med en kæmpe passion for at gøre det bedste for dyrene og for at have en god dialog omkring det.
I skal lede længe efter en person som i den grad brænder for dyrene og som virkelig stiller op igen og igen for at hjælpe dem som har behov. Vi har et par stykker mere af dem her på klinikken og det er vi meget glade og stolte over.
Privat bor Miranda i København med sin mand og sin søde Border Collie Ginny.
Book en tid i dag
Ønsker du at bestille tid til behandling eller undersøgelse af dit kæledyr?