Sygdomme i Hjerte og lunger – Hjertescanning – Dyreklinikken Dit Dyr
 

Sygdomme i Hjerte og lunger – Hjertescanning

Udredning af hjertesygdom er relevant for alle hunde og katte med hjertemislyd, om end det er medfødt eller er udviklet med alderen.

Ved hjertescanning vurderes blandt andet hjertets størrelse, tykkelse og sammentrækninger.

Der kan være mange årsager til hjertemislyd høres, men fælles for dem er, at de opstår når blodet ikke løber gennem hjertet, som var meningen. Dette bør diagnosticeres for at kunne tilbyde patienten den bedste behandling/plan. Dette planlægges ultralydsundersøgelsen, samt opfølgende scanningskontroller, som er afhængigt af patienten.

En del patienter kan leve flere år fra mislyden først høres til den bliver behandlingskrævende. Dette afhænger dog blandt andet af årsagen til mislyden og patientens alder.

Kæledyr med mild hjertesygdom, viser ofte ingen symptomer i starten. Ved udvikling af hjertesygdom kan opleves symptomer som; pusten, hoste, nedsat præstation/motions intolerance, besvimelse, vægttab, væske i bughulen/udspilet mave, nedsat energi og nedstemthed.

Hjertescanning er ikke smertefuldt for dyret, men der kan opleves let ubehag, da de skal ligge på siden og holdes her under scanningen.

Dyrlæge Miranda Mørk har gennemgået videreuddannelse indenfor hjertesygdomme hos hund og kat og ultralydsscanning af hjertet hos disse. På klinikken råder vi over nyeste viden og udstyr til ultralydsscanningsundersøgelser og rådgivning omkring behandling af de sygdomme som forekommer i hjertet.

Vi kan derfor tilbyde omfattende udredning og rådgivning omkring sygdomme i hjertet – ring gerne til klinikken og bestil tid til undersøgelse eller rådgivning.

Dyreklinikken Dit Dyr ©2024. All Rights Reserved.
Powered by WordPress. Theme by Phoenix Web Solutions