Fagdyrlæge, Vet. kiropraktik, Ph.d. Christina Hedal Gulløv – Dyreklinikken Dit Dyr
 

Fagdyrlæge, Vet. kiropraktik, Ph.d. Christina Hedal Gulløv

©dit-dyr.dk – omsorg, empati og den hele patient

elepsi, eplepsi, ellipsi, epilepsi, kiropraktor
Uanset hvad må det enkelte dyr ALTID være i fokus

Christina blev uddannet dyrlæge i 1999 og grundlagde klinikken i 2012 grundet et stort ønske om altid at have det enkelte dyr i fokus. Efter en del år i praksis lavede hun i 2008-11, grundet en brændende interesse for epilepsi, en ph.d. indenfor arvelige epilepsiformer hos hunde. Interessen blev vakt da Christinas egen hund fik epilepsi og hun fik mistanke om en arvelig sygdom. Gennem ph.d. uddannelsen varetog hun også den neurologiske henvisningsklinik på hospitalet for dyr med sygdomme i hjerne og nervesystemet og hun underviste dyrlægestuderende. Dette har samlet set medført en meget stor viden om sygdomme i hjernen og nervesystemet.

Kito som fik epilepsi og vakte Christina interesse for epilepsi hos hund og kat

Hun har siden løbende efteruddannet sig på et meget højt niveau og er også Fagdyrlæge indenfor sygdomme hos hund og kat samt Master i Kirurgi.

Christina er yderligere certificeret indenfor IVCA veterinær kiropraktik og arbejder derfor meget med nervesystemet og bevægeapparatet. Vi behandler hvert år mange hunde med skader og har også mange kiropraktiske behandlinger for at vedligeholde det gode bevægeapparat. Det kan f.eks være sportshunde og udstillingshunde men også rigtig mange gode familiehunde med behov for hjælp.

Hun har også fungeret som censor på Københavns Universitet indenfor dyrlægevidenskab.

Christina mener at det allerbedste hun kan gøre for alle sine 4-benede patienter og venner er at uddanne sig bedst muligt så hun kan hjælpe, behandle og rådgive på allerhøjeste niveau. Som fagperson ser hun det som sin pligt at dygtiggøre sig og følge med i de nye behandlingsformer og teknikker, som hele tiden udvikles og forbedres, og på denne måde er hun også sikker på, at hun bedst yder sin ypperste assistance til hver enkelt patient!

Det neurologiske område har for altid en speciel plads i Christinas hjerte, men det daglige arbejde med diagnostik, intern medicin, kirurgi og kiropraktik danner grundlag for en fantastisk spændende platform og giver afsæt og energi således at glæden ved at yde den bedst mulige service til patient og klient er absolut i fokus! Præcis dette er årsagen til at klinikken blev åbnet! Fokus og nærvær for den enkelte! Christina har gennem årene publiceret mange artikler i både internationale og danske tidsskrifter for dyrlæger og hundeejere, og er en trænet foredragsholder, som brænder for sit fagstof.

At være i stand til at yde den bedste undersøgelse og behandling til hvert dyr er meget vigtigt for Christina. Derfor er hun i fuld gang med en Tandspecialiseringsuddannelse (LEVD) for hund og kat hvor hun trænes i rigtig mange og avancerede operationer og behandlinger i mundhulen samtidig med at diagnostikken finpudses og teknikker forbedres. Christina har i løbet af de sidste 10 år løbende uddannet sig indenfor tand og mundhuleområdet, men har nu valgt at fuldende det med denne tandspecialiseringsuddannelse (Level of Excellency in Veterinary Dentistry). Vi håber dermed, at mange af vores 4-benede patienter kan få glæde af denne ekstra viden og de muligheder det giver dem.

Privat er hun passioneret dyreejer med både hunde og katte i hjemmet og en aktiv fritid indenfor både hundeopdræt, agility, lydighed, rallylydighed, udstilling og brugsprøver. Hun bor i Højby med sin familie.

Du kan finde mere information om den forskning Christina er en del af ved at trykke på siden neurologi og epilepsi.

Vil du vide mere om epilepsi så tryk på siden Hvad er epilepsi?

Dyreklinikken Dit Dyr, Ordrupvej 1, 4540 Fårevejle, Tlf: 30 11 22 93, dit-dyr@dit-dyr.dk

Dyreklinikken Dit Dyr ©2024. All Rights Reserved.
Powered by WordPress. Theme by Phoenix Web Solutions